id
stringlengths 1
75
| text
stringlengths 2
37.3M
| source
stringclasses 9
values | added
stringdate 2020-09-14 00:00:00
2025-08-05 00:00:00
| created
stringlengths 10
22
| token_count
int64 2
2.6M
|
|---|---|---|---|---|---|
wikisource_35650
|
Lov om Københavns Personbanegaard m. m.
§ 1. Ministeren for offentlige Arbejder bemyndiges til for Statskassens Regning at lade foretage Anlæg af: a) en Central-Personbanegaard i København Syd for Vesterbrogade til Afløsning af den nuværende Hovedbanegaard, der nedlægges; b) en firsporet Banelinie, der med Tilslutning til den nuværende Linie Vigerslev-Godsbanegaarden føres gennem Centralstationen og videre i en Tunnel under Vesterbrogade og Boulevarden til Østerbro Station. I Forbindelse hermed foretages en Udvidelse af denne Station og Anlæg af mindre Stationer ved Valby; Vester Fælledvej og Frederiksborggade; c) en Omlægning af Indløbet af Frederikssundbanen, saaledes at denne som løftet Bane fra Vandløse føres til Valby Station med Tilslutning til den under b) nævnte Banelinie; d) et 2det Dobbeltspor Østerbro-Hellerup i Forbindelse med en Udvidelse af Hellerup Station; e) en dobbeltsporet Godsbane fra Godsbanegaarden ved Kalvebodstrand Syd om Vestre Kirkegaard til Vigerslev med Tilslutning til den nuværende Linie Vigerslev-Roskilde og Forbindelsesspor under Banelinien Vigerslev-Valby til den nuværende Linie Vigerslev-Frederiksberg. De nuværende Frederiksberg og Nørrebro Personstationer samt Nørrebro Godsstation nedlægges, dog at det ikke dermed udelukkes, at Personfærdsel kan føres over Frederiksberg og Nørrebro. Der anlægges en særlig Gods- og Rangerstation ved „Lygten“ med de fornødne Forbindelsesspor.
Til disse Anlæg kan der efterhaanden anvendes et Beløb af i alt 18,965,000 Kr., heraf i Finansaaret 1904–05 500,000 Kr.
I Anlægsudgifterne ere ikke indbefattede Udgifterne til Erhvervelsen af de til Anlægenes Gennemførelse nødvendige Arealer og Bygninger, til hvis Erhvervelse der ikke haves Hjemmel i Lov Nr. 82 af 15. Maj 1903 om Grunderhvervelse for Statsbanerne til Ordning af Københavns Banegaardsforhold; de hertil medgaaende Beløb blive ligeledes at udrede af Statskassen.
De ved Gennemførelsen af de fornævnte Anlæg ledigblevne Arealer blive af Ministeren for offentlige Arbejder at overdrage til Københavns Kommune i Henhold til den derom mellem Ministeren paa Statens Vegne og Københavns Kommunalbestyrelse under 13. Februar 1904 trufne Overenskomst.
§ 2. Ministeren skal endvidere være bemyndiget til at lade foretage Anlæg af et nyt Centralværksted i København for Statsbanernes Maskinafdeling, hvortil kan anvendes et Beløb af 3,200,000 Kr.
Ligeledes bemyndiges Ministeren til at erhverve de fornødne Grunde og Ejendomme til Anlæg af en Godsbane fra Vigerslev over Vandløse til Nørrebro.
§ 3. Paa de Ekspropriationer, der ville være nødvendige til Gennemførelse af de i denne Lovs §§ 1 og 2 omhandlede Anlæg og Erhvervelser, komme Bestemmelserne i Forordningen af 5. Marts 1845 til Anvendelse.
§ 4. De for Statsbanerne i Henhold til nærværende Lovs §§ 1 og 2 erhvervede Grunde fritages, saa længe de benyttes i Statsøjemed, for alle paa dem hvilende Afgifter og Byrder. Ligeledes ere de paa Grundene opførte Bygninger indtil videre fritagne for alle ellers paa Bygninger hvilende kongelige Skatter og Afgifter.
Brugen af stemplet Papir eftergives i Henseende til alle Dokumenter, der udfærdiges i Anledning af de i nærværende Lov omhandlede Anlæg, derunder ogsaa den i § 1 nævnte Overenskomst og de Aktstykker, der kræves til Fuldbyrdelsen af denne Overenskomsts enkelte Bestemmelser. Der bliver derhos ikke at erlægge Afgift til Stat og Kommune i Anledning af de stedfindende Ejendomsoverdragelser.
For de Materialier, der anvendes til Anlægene, kan der tilstaas Toldfrihed.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-22, 2025-07-22
| 1,219
|
wikisource_35652
|
Lov om forskjellige nye Statsbaneanlæg i og ved Kjøbenhavn
§ 1. Indenrigsministeren bemyndiges til for Statskassens Regning at lade foretage Anlæg af: a. en ny Godsbanegaard i Kjøbenhavn, der anlægges langs Kallebostrand til Dels paa Opfyldning i denne; b. en dobbeltsporet Bane, der fra den ny Godsbanegaard føres i vestlig Retning langs Kallebostrand gennem Valby Bakke til Vigerslev, hvor den innmunder i Banestrækningen Frederiksberg—Glostrup; c. en dobbeltsporet Forbindelsesbane mellem Banestrækningerne Kjøbenhavn—Nørrebro og Kjøbenhavn—Frederiksberg, gaaende tæt Øst om »Sygehjemmet« og over den kgl. Veterinær- og Landbohojskoles Mark; d. en dobbeltsporet Forbindelsesbane Vest om Valby mellem den nuværende Banestrækning Frederiksberg-Vigerslev og den under Litra b. nævnte ny Banelinie til Vigerslev; e. Forskellige Sporanlæg m. v. paa Nørrebro og Frederiksberg Stationer; f. en Jærnbanestation ved Østerbrogade, foreløbig kun ført til dennes nordre Side, med dobbeltsporet Forbindelseslinie over Strandvejen til Hellerup; g. Dampfærgeleje med Tilbehør i Frihavnen.
Til disse Anlæg kan anvendes et Beløb af 8,950,790 Kroner foruden de nødvendige Summer til Dækning af Udgifter ved Ekspropriation.
§ 2. Den af Repræsentanter for Staten og Kjøbenhavns Kommune under 4de Marts 1893 afsluttede, af Kommunalbestyrelsen med de fornødne Ændringer af Tidsfrister godkendte Overenskomst om Arealafstaaelse m. v. vedrørende en Omordning af Banegaardsforholdene ved Kjøbenhavn godkendes for Statens Vedkommende ved nærværende Lov.
Indenrigsministeren bemyndiges til at lade foretage Ekspropriationen, som med Hensyn til de i privat Eje værende Grunde og Ejendomme ere forudfatte i de med nævnte Overenskomst fremlagte Planer.
§ 3. Paa de Ekspropriationer, der ville være nødvendige til Gennetnforelfen af de i § 1, jfr. § 2, 2det Stykke, omhandlede Anlæg, komme Bestemmelserne i Forordningen af 5te Marts 1845 til Anvendelse.
§ 4. De Grunde, der anvendes til de i § 1 omhandlede Anlæg, fritages, saa længe de benyttes til dette Øjemed, for alle paa samme hvilende Afgifter og Byrder. Ligeledes ere de paa Grundene opførte, til Banerne henhørende Bygninger indtil videre fritagne for alle ellers paa Bygninger hvilende kongelige Skatter og Afgifter.
Brugen af stemplet Papir eftergives i Henseende til alle Overenskomster og Obligationer, der udfærdiges i Anledning af Anlægene, derunder ogsaa den i § 2 nævnte Overenskomst og den ved denne foranledigede Magelægsoverenskomst mellem Kjøbenhavns Kommune og Kjøbenhavns Havn.
Endvidere bortfalde de Afgifter, som efter Lovgivningens almindelige Regler vilde være at erlægge til Stat eller Kommune i Anledning af de i Forbindelse med Anlægene staaende Ejendomsoverdragelser.
For de Materialier, som anvendes til Anlægene, kan der tilstaas Toldfrihed
§ 5. Til Daekning af de Udgifter, som ville medgaa til de i denne Lov ommeldte Anlæg — derunder indbefattet Ekspropriationsomkostninger — bemyndiges Finansministeren til at udstede og afhænde det fornødne Beløb i indenlandske 3½ pCt. eller 4 pCt. aarlig Rente bærende Statsobligationer, der skulle være uopsigelige fra Kreditors Side, men som fra 11te December Termin 1910 at regne kunne opsiges fra Statskassens Side med mindst 3 Maaneders Varsel.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-25, 2025-07-25
| 1,145
|
wikisource_35654
|
Lov om Anlæget af en Jernbane i Nørrejylland
§ 1. Regjeringen bemyndiges til i Overeensstemmelse med de i det Følgende fastsatte Regler at meddele Bevilling til Anlæg af en Jernbane fra Aarhuus over Viborg til et Punkt ved Venø-Bugten eller Holstebro, med en Forbindelsesbane til Randers, samt til denne Banes udelukkende Brug i et Tidsrum af indtil 100 Aar fra Banens Aabning at regne.
§ 2. Af Erstatningen for de Eiendomme, som ifølge en i Henhold til Forordningen af 5te Marts 1845 foretagen Expropriation afgives til Jernbaneanlæget, skal Halvdelen udredes af de Egne, der nærmest komme til at drage Nytte af Banen. Den Erstatning, der ifølge nævnte Forordnings §§ 11 og 12 beregnes Eierne for Forringelse i Eiendommens Værdi, hører til dette Beløb. Fordelingen af den Halvpart, der skal bæres af vedkommende Egne, ordnes ved en særlig Lov, efterat Liniens Retning er nøiagtig bestemt. Denne Halvdeel udredes forskudsviis af Kongerigets særlige Finantser og bliver derefter at refundere af vedkommende Communer. Forsaavidt det skulde være uoverkommeligt eller dog særdeles trykkende for en Commune strax at udrede sin Andeel, bemyndiges Indenrigsministeriet til at give en passende Henstand og at bestemme det Afdrag, der, tilligemed Renter, aarligen skal betales.
Saavel for den anden Halvdeel af den ovenmeldte Godtgjørelse, som for den fulde Erstatning for al andet Tab og Skade, der iøvrigt ved Anlæget maatte foraarsages, stiller Bevillingshaveren, forinden Anlæget paabegyndes, saadan Sikkerhed, som af Ministeriet ansees fornøden.
§ 3. Den til Jernbane-Anlæget anvendte Grund fritages, saalænge den afbenyttes til dette Øiemed, for alle paa samme hvilende kongelige Afgifter og Byrder. Ligeledes ere de paa denne Grund opførte, til Jernbanen henhørende, Bygninger, saavel i Stæderne som paa Landet, indtil videre fritagne for alle ellers paa Bygninger hvilende kongelige Skatter og Afgifter. Af Jernbanens Udbytte som saadant erlægges ingen særlig Afgift eller Recognition til Finantskassen
§ 4. Brugen af stemplet Papir kan eftergives, saavel i Henseende til de Contracter, der afsluttes, som og til Actiebrevene samt disses Cession og Transport.
§ 5. Alt til Banens Anlæg og Indretning hørende Arbeide skal kunne udføres ved Haandværkere af enhver Art, uden at Vedkommende skal være indskrænket ved Laugslovene eller den øvrige Næringslovgivning.
§ 6. Regjeringen bemyndiges til af Kongerigets særlige Finantser at indrømme Godtgjørelse for den Indførselstold, der erlægges af alle til Anlæget af Banen og dennes første Forsyning med Driftsmateriale beviisligt anvendte Materialier, Maskiner, Vogne, Redskaber o. s. v. Saafremt saadan Godtgjørelse tilstaaes, have Vedkommende, i Henseende til Beviislighederne for det Indførtes Værdi og Anvendelse efter Bestemmelsen, saavelsom til Controllen hermed, at underkaste sig de Forskrifter, som herom maatte blive givne.
§ 7. Saafremt det, for at opnaae Anlæget af den her omhandlede Bane, udfordres, kan Regjeringen for en Anlægskapital af indtil 8 Millioner Rigsdaler lade Kongerigets særlige Finantser komme Foretagendet til Hjælp paa en af følgende Maader:
1) Der kan gives Tilsagn om Garantie for en aarlig Rente af 4 pCt. af Anlægscapitalen, saaledes at hvad der i Netto-Udbyttet af Driften i noget Aar maatte mangle i den garanterede Rente, tilskydes af Kongerigets særlige Finantser. Dersom Netto-Udbyttet af Driften i et eller flere Aar overstiger den garanterede Rente, anvendes det Overskydende forlods til at dække Kongeriget for mulige tidligere Tilskud i Anledning af Rentegarantien, men iøvrigt forbeholdes der ikke det Offentlige nogen Andeel i Overskudet. Det overlades Regjeringen at bestemme, hvorvidt Kongerigets Garantie først skal tage sin Begyndelse, naar Jernbanen i sin hele Længde er aabnet for saavel Person- som Godsbefordring, eller om den tildeels kan indtræde tidligere.
Dersom den overtagne Garantie i 3 Aar efter hinanden har fordret et Tilskud af 1 pCt. eller derover aarlig, er Regjeringen berettiget til at overtage Jernbanens Bestyrelse, uden i denne Henseende at være underkastet anden Indskrænkning, end at den er forpligtet til at aflægge et aarligt fuldstændigt Regnskab og fordele Udbyttet, suppleret til det garanterede Rentebeløb efter de Regler, som i denne Henseende maatte være fastsatte, dog saaledes, at de 2 første Aar, som Banen drives, ikke regnes med, naar Regjeringen efter denne Bestemmelse fordrer at overtage Banens Bestyrelse. Naar Banen under denne Bestyrelse har afgivet et saadant Overskud, at de tidligere Tilskud i Anledning af Rentegarantien ere dækkede, og den derhos det følgende Aar har afgivet et større Netto-Udbytte end den garanterede Rente, er Vedkommende berettiget til at fordre sig den igjen overdragen.
2) Naar hele Banen eller en Deel af samme er færdig, kan Regjeringen udstede 4 pCt.-Statsobligationer, uopsigelige fra Creditors Side, til et Beløb af indtil Halvdelen af den paa den færdige Banestrækning faldende Deel af Anlægscapitalen, og afgive disse til Bevillingshaveren imod at erholde et lige Beløb i Actier. Disse skulle først have Udbytte, efterat de øvrige Actier have erholdt 4 pCt. Dersom det aarlige Udbytte overstiger 4 pCt., anvendes det Overskydende forlods til at dække de Tab, som Finantserne mulig have lidt i tidligere Aar i Sammenligning med de andre Actionairer, og Resten fordeles lige paa alle Actier.
Dersom Nettoudbyttet af Banens Drift i 3 Aar efter hinanden har aarlig udgjort mindre end 3 pCt. af Anlægscapitalen, er Regjeringen berettiget til at overtage Jernbanens Bestyrelse, uden i denne Henseende at være underkastet anden Indskrænkning, end at den er forpligtet til at aflægge et aarligt fuldstændigt Regnskab og fordele Udbyttet efter de Regler, som i denne Henseende maatte være fastsatte, dog saaledes, at de 2 første Aar, som Banen drives, ikke regnes med, naar Regjeringen efter denne Bestemmelse fordrer at overtage Banens Bestyrelse. Naar Banen under denne Bestyrelse har afgivet et saadant Overskud, at de Tab, som Finantserne have lidt i Sammenligning med de andre Actionairer, ere dækkede, og den derhos det følgende Aar har afgivet et større Netto-Udbytte end 4 pCt., er Vedkommende berettiget til at fordre sig den igjen overdragen.
§ 8. Dersom der gives Bevilling paa længere Tid end 50 Aar, skal Regjeringen, efter Forløbet af 25 Aar efter Banens Aabning, være berettiget til at fordre sig den hele Bane med alt Tilbehør overdragen efter saadanne nærmere Regler, som fastsættes i Bevillingen til Jernbanens Anlæg, men dog ikke for mere end 25 Gange Beløbet af Netto-Indtægten, beregnet efter Gjennemsnittet af de sidste 5 Aars Netto-Indtægt.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-27, 2025-07-27
| 2,302
|
wikisource_35658
|
Lov om Concession til Anlæg og Benyttelse af en Jernbane mellem Kjøbenhavn og Helsingør
§ 1. Forsaavidt ikke den Regjeringen ved Lov af 16de Februar 1856 og 15de Februar 1857 givne Bemyndigelse til at meddele Concession paa en Jernbane mellem Kjøbenhavn og Helsingør er kommet til Anvendelse inden den 1ste April 1861, kan Regjeringen inden den 1ste Januar 1862 meddele det sjællandske Jernbane-Selskab Concession til udelukkende Anlæg og Benyttelse af en Jernbane fra Kjøbenhavn til Helfingørs Havn — eller til Helsingør med et Spor til Havnen — med en Sidebane til Jægersborg Dyrehave og med eller uden Sidebane til Fredensborgs og Frederiksborg.
Denne Concession skal ikkun kunne gives for den tilbageværende Deel af det Tidsrum, for hvilket Eneret for Banen imellem Kjøbenhavn og Korsor er bevilget under 25de Mai 1844 og 9de Mai 1855.
§ 2. Den til Anlægets Udførelse fornødne Capital skal Selskabet være bemyndiget til med Regjeringens Samtykke at tilveiebringe ved Hjælp af et Prioritetslaan i den kjøbenhavn-korsørske og den her omhandlede Jernbane.
§ 3. Jernbaneselskabet skal være forpligtet til at forelægge til Regjeringens Bedømmelse og Stadfæstelse fuldstændige Planer til Anlæget af Banen.
§ 4. Den her omhandlede Bane skal være aabnet for Færdslen inden 1st Jannar 1865.
§ 5. De Rettigheder og Forpligtelser, som ved den allerhøieste Kundgjørelse af 15de Marts 1845 og § 8 af Loven af 27de Februar 1852 ere paalagte eller tilstaaede det sjællandske Jernbaneselskab med Hensyn til Anlæget af Jernbanen fra Kjøbenhavn til Korsør, skulle ogsaa gjælde med Hensyn til det heri omhandlede Anlæg, og saaledes at Kongerigets Finantser udrede Godtgjørelsen for de Toldafgifter, som eftergives. Derhos skal det beroe paa Regjeringens nærmere Bestemmelse, hvorvidt og paa hvilke Betingelser de under de kongelige Slotte, Haver eller Kjøbenhavns samt Kronborg Fæstning henhørende Grundstykker kunne overlades til Jernbaneanlæget; for de Staten tilhørende Grundstykker erlægges fuldt Vederlag.
§ 6. Efter Forløbet af 25 Aar efter den kjøbenhavn-korsørske Banes Aabning, er Staten, naar den i Henhold til § 6 af Loven af 27de Februar 1852 skulde ville indløse Actierne i bemeldte Bane, tillige berettiget til at fordre sig den her omhandlede Bane med alt Tilbehor af Bygninger, Driftsmateriel, Inventarium, Reservecapital m. v. overdraget imod at overtage det i § 2 nævnte Prioritetslaan.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-27, 2025-07-27
| 850
|
wikisource_35660
|
Lov om Meddelelse af Eneretsbevilling til Anlæg og Drift af en Jernbane paa Amager
§ 1. Regeringen bemyndiges til for Tidsrummet indtil 1. Januar 1995 at meddele Eneret til Anlæg og Drift af en Jernbane, der udgaar fra et Punkt i Nærheden af Amagerbrogade, berører Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskabs Station ved Kløvermarksvejen, føres over Kastrup til et Punkt ved Maglebylille i Nærheden af Hovedlandevejen og eventuelt fortsættes over Store Magleby til Dragør.
§ 2. Banen drives med Maskinkraft (Damp, Elektricitet, Gas eller lignende) og bygges efter lettere System til Befordring af Personer og Gods, med samme Sporvidde som Statsbanerne og for øvrigt saaledes, at Indhegning og Anbringelse af Led ved Vejoverkørsler saavel som Bevogtning af disse kan bortfalde paa de mindre befærdede, Strækninger af Linien, alt efter vedkommende Ministers nærmere Bestemmelse.
§ 3. Ekspropriationen af de til Baneanlæget fornødne Grunde m. m. foretages i Henhold til Reglerne i Forordning 5. Marts 1845.
§ 4. Regeringen bemyndiges til at fastsætte Vilkaarene for Banens Tilslutning til Statsbaneanlæg og Medafbenyttelsen af samme.
§ 5. De i Lov Nr. 72 af 23. Maj 1873 § 2, 1ste Stykke, §§ 4 og 6, indeholdte Forskrifter skulle ogsaa komme til Anvendelse paa det i nærværende Lov omhandlede Baneanlæg. Bevillingshaveren er underkastet Ministerens Bestemmelse om Anvendelse af indenlandsk Arbejdskraft ved Anlæget og om Forbud mod Søn- og Helligdagsarbejde. For saa vidt nogen Del af den til Baneanlæget fornødne Kapital tilvejebringes ved Laan mod Prioritet i dette, kunne de Hoved- og Partialobligationer, der udstedes for deslige Laan, udfærdiges paa ustemplet Papir og transporteres uden Brug af Stempel.
§ 6. Der forbeholdes Staten Ret til efter Udgangen af Aaret 1948 at overtage Baneanlæget med Tilbehør og med derpaa hvilende Forpligtelser paa de i Lov Nr. 88 af 8. Maj 1894 § 5 i. nævnte Betingelser.
§ 7. Bevilling paa fornævnte Bane meddeles kun paa Betingelse af, at der stilles et af vedkommende Minister fastsat Depositum til Sikkerhed for Anlægets Fuldførelse og for Opfyldelsen af Bevillingshaverens øvrige Forpligtelser. Anlæget skal være fuldført senest halvtredie Aar efter Bevillingens Meddelelse.
§ 8. Efter Udgangen af Aaret 1910 kan der ikke meddeles Eneretsbevilling i Henhold til denne Lov.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-29, 2025-07-29
| 818
|
wikisource_35662
|
Lov om Opførelsen af en ny Banegaard ved Kjøbenhavn og om en Forandring i den Kjøbenhavn-Korsørske Jernbanes Retning
§ 1. Indenrigsministeren bemyndiges til paa Ansøgning fra det sjællandske Jernbaneselskab at tillade samme, istedetfor den nuværende Banegaard ved Kjøbenhavn, at anlaegge en ny, for begge de sjællandske Jernbanelinier fælles, Banegaard Nord for Vesterbrogade mellem St. Jørgens-Sø og Fæstningsgraven og at føre den Kjøbenhavn-Korsørske Bane derfra nordenom Frederiksberg ind i dens nuværende Linie, mod at Banestrækningen fra det Punkt, hvor den nye Linie falder ind i den gamle, og indtil Veien til Tømmerpladsen, saasnart den nedlægges som Jernbane, uden Vederlag overdrages til Statens Veivæsen.
§ 2. Med Hensyn til disse Anlæg skal Selskabet have de samme Rettigheder og Forpligtelser, som ere fastsatte i Lov af 19de Februar 1861 og 9de December s. A., dog at Tidspunktet for Aabningen af den nye Banegaard og af den nye Banestrækning – hvilken bliver at betragte som en Deel af den Kjøbenhavn-Korsørske Jernbane – bestemmes af Indenrigsministeren. Navnlig skal Selskabet i saa Tilfælde være berettiget til at forøge det ifølge Lov af 19de Februar 1861 optagne Prioritetslaan af 4,500,000 Nd. med indtil 500,000 Rd. – Alt nominelt Beløb –, og skulle de Obligationer, som ere udstedte eller herefter udstedes for disse Laan, forsynes med Indenrigsministerns Paategning om Statens Garantie for en aarlig Rente af 4 pCt.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-29, 2025-07-29
| 517
|
wikisource_35664
|
Lov om Jernbaneskyld
§ 1. Af den Værdistigning, som ved de i Lov Nr. 156 af 27. Maj 1908 nævnte nye Jernbaneanlæg tilføres bebyggede eller ubebyggede Ejendomme eller Dele af saadanne, bliver der – foruden almindelig vedvarende Ejendomsskyld – efter nedenstaaende Regler at svare en særlig tidsbegrænset Afgift, der benævnes Jernbaneskyld, jfr. § 11. For saadanne Privatbaneanlægs Vedkommende, der i Henhold til fornævnte Lov udføres uden Tilskud fra Statskassen, svares Jernbaneskyld dog kun, naar paagældende Bevillingsansøgere, inden Bevillingen meddeles, fremsætte Begæring derom for Ministeren for offentlige Arbejder, og nysnævnte Minister efter samtlige foreliggende Omstændigheder finder Anledning til at imødekomme Begæringen.
§ 2. De i Lov om Ejendomsskyld Nr. 103 af 15. Maj 1903 § 9 ommeldte Vurderingsraad fastsætte den ved Baneanlæget fremkomne Værdistigning og følge i saa Henseende de samme Forskrifter angaaende Fremgangsmaaden, der ere gældende for Ejendomsskylden. Ministeren for offentlige Arbejder kan tilforordne Vurderingsraadene særlig sagkyndig Medhjælp ved Jernbaneskyldens Fastsættelse.
§ 3. Naar en ny Banes Retningslinie og Stationernes Beliggenhed ere endeligt approberede af Ministeriet for offentlige Arbejder, ville de i § 1 nævnte Ejendomme – undtagen de, der ere afgiftsfri, jfr. § 5 – uden Udgift for Ejeren være at omvurdere ved den nærmest paafølgende halvaarlige Vurdering til Ejendomsskyld. Denne Vurdering, ved hvilken den vedkommende Ejendoms ved Baneanlæget fremkomne Værdistigning særlig ansættes, lægges til Grund ved Beregningen af Ejendomsskylden af Ejendommen efter de herfor gældende Regler. Endvidere sker saadan Ansættelse, hver Gang Ejendommen i Henhold til de for Ejendomsskylden gældende Regler bliver vurderet; naar der er forløbet 30 Aar efter den første Ansættelse til Jernbaneskyld, finder ingen yderligere Vurdering Sted. Ved Vurderingen fastsættes saavel Ejendommens Værdi i Handel og Vandel som den ved Baneanlæget fremkomne Værdistigning begge til et Beløb i Kroner, der er deleligt med Hundrede. Paa Fortegnelsen, der affattes i Henhold til Ejendomsskyldlovens § 11, opføres den ved Jernbaneanlæget foraarsagede Værdistigning særskilt. Ved senere almindelig eller halvaarlig Vurdering opføres ligeledes, saa længe Forpligtelsen til at svare Jernbaneskyld vedvarer, det paagældende Beløb særskilt. Afskrift af Fortegnelsen tilstilles ogsaa de ifølge nærværende Lov afgiftsberettigede, jfr. § 11.
Ejeren af en Ejendom, der skal svare Jerhbaneskyld, og de t i l denne Afgift berettigede kunne i Tiden mellem to af de foranførte Ansættelser forlange ny Vurdering t i l Jernbaneskyld. Er Begæringen fremkommen fra den afgiftspligtige, skal han bære Omkostningen ved Vurderingen, medmindre Vurderingssummen bliver mindre end den tidligere Vurderingssum. Særskilt Underretning om Afgørelsens Udfald tilstilles alle vedkommende.
De i Loven af 15. Maj 1903 § 10, 3die og 4de Stykke, indeholdte Forskrifter vedrørende Fremskaffelse af Oplysninger til Vurderingsraadet finde ogsaa Anvendelse paa den her ommeldte Vurdering.
§ 4. Vurderingsraadet skal, naar Værdistigningen skønnes at fordele sig med væsentlig forskellig Styrke paa de ehkelte Dele af en Ejendom eller et Matiikulsnummer, fastsætte Værdistigningsbeløbet til Jernbaneskyld for de paågseldende Dele af en Ejendom for sig. Endvidere kan Vurderingsraadet under eet foretage saadan Værdiansættelse for flere Matrikulsnumre tilhørende samme Ejer. Naar Raadet finder det ønskeligt, ville særligt vurderede Dele af en Ejendom ved Raadets Foranstaltning kunne matrikuleres særskilt.
De i Lovgivningen indeholdte Bestemmelser, hvorefter visse Ejendomme fideikommissarisk ere unddragne fra Salg, eller undergivne Fæstetvang, eller ikke maa udstykkes eller forenes med andre Ejendomme, eller skulle opretholdes som selvstændige Agerbrug, er vedkommende Ministerium bemyndiget til at dispensere fra, for saa vidt angaar de i nærværende Paragrafs 1ste Stykke, 1ste Punktum, omhandlede Tilfælde, naar paagældende Ejer med Vurderingsraadets Anbefaling fremsætter Begæring derom.
§ 5. Jernbaneskyld svares kun, for saa vidt Værdistigningen overstiger 10 pCt. af Ejendommens eller af den i Henhold til § 4 særligt vurderede Del af Ejendommens Værdi inden Baneanlæget, bortset fra dette, og den svares da af det overskydende Beløb.
De i § 5 i Loven af 15. Maj 1903 nævnte Ejendomme ere fritagne for Vurdering til Jernbaneskyld. Afgiften svares ikke af de til Civillisten henlagte Ejendomme. Afgiftsfri ere endvidere Stats- og Kommuneejendomme, naar og for saa vidt de kun ere til offentlig Afbenyttelse og ikke anvendes i Erhvervsøjemed. Endvidere kan Ministeren for offentlige Arbejder fritage Skoler, Biblioteker, Museer, Hospitaler, Sygehuse Stiftelser og lignende samt Markedspladser, saa længe og for saa vidt de benyttes i offentligt Øjemed. De i Loven af 15. Maj 1903 § 7 indrømmede Fritagelser for eller Nedsættelser i Ejendomsskylden ere uanvendelige paa Jernbaneskylden.
§ 6. Af den i Henhold til foranstaaende Bestemmelser bestemte Værdistigning som Følge af Jernbaneanlæget bliver der i 50 Aar fra den første Vurdering at regne at svare en Jernbaneskyld af 1¼ pCt. aarlig.
Jernbaneskylden hæfter paa paagældende Ejendom og svares af den, der ifølge Skøde eller anden Adkomst er Ejer, samt af vedkommendes Konkursbo og Dødsbo. Besiddere af Len, Stamhuse og Fideikommisgodser betragtes som Ejere. Afgiften indbetales til Statskassen sammen med den Ejendommen paahvilende Ejendomsskyld og inddrives i Mangel af Betaling efter de for Ejendomsskyld gældende Regler, ligesom den har samme Fortrinsret og Panteret som denne.
Er en Ejendom eller Dele af denne ved nærværende Lovs Ikrafttræden overdragen til Brug af en anden end Ejeren, kan sidstnævnte begære Vurderingsraadets Kendelse for, hvor stor en Andel af Jernbaneskylden det skal paahvile Brugeren at godtgøre Ejeren for Brugstiden. For de Brugsforholds Vedkommende, der indgaas efter denne Lovs Ikrafttræden, kan. Spørgsmaalet om, hvorledes Jernbaneskylden skal fordeles mellem Ejer og Bruger, ligeledes, naar begge ere enige derom, indbringes for Raadet til Paakendelse.
I de Tilfælde, hvor Vurderingsraadet i Medfør af § 4 særskilt har vurderet Dele af en Ejendom eller vurderet flere Matrikulsnumre tilhørende samme Ejer under eet, kan Raadet efter Ejerens Paastand bestemme, at saadanne Grundstykker skulle udgaa af et bestaaende Brugsforhold, og fastsætte den Brugeren i denne Anledning hos Ejeren tilkommende Erstatning.
§ 7. Er der i mindst 30 Aar betalt Jernbaneskyld af en Ejendom, skal Ejeren endelig kunne frigøre Ejendommen for Behæftelsen ved at betale den efter en aarlig Rente af 4 pCt. kapitaliserede Afgift for den tilbagestaaende Tid.
§ 8. Samtlige af Vurderingsraadet trufne Afgørelser vedrørende Jernbaneskylden kunne af Vurderingsformanden samt af den afgiftspligtige og de afgiftsberettigede indankes for det i Loven af 15. Maj 1903 § 12 omhandlede Overskyldraad, der med Hensyn til Jernbaneskylden har den samme Myndighed, som er tillagt Raadet for Ejendomsskyldens Vedkommende, og ogsaa i den paagældende Henseende følger de samme formelle Forskrifter, der ere gældende for Ejendomsskylden.
Ingen kan ved at paaklage Vurderingen unddrage sig fra Forpligtelsen til i rette Tid at indbetale den alt forfaldne Del af Jernbaneskylden, men hvis Vurderingen ændres af Overskyldraadet, bliver Berigtigelse at foretage i den paafølgende Termin.
Om Overskyldraadets Kendelse meddeles Underretning til samtlige de foranførte i Spørgsmaalet interesserede samt til vedkommende Oppebørselsbetjent, saafremt Raadet ændrer Jernbaneskyldens Beløb.
§ 9. Naar Jernbaneskyldens Størrelse er endelig afgjort, udfærdiger Vurderingsraadet for hver Kommune en Fortegnelse over den Jernbaneskyld, der paahviler Ejendomme i Kommunen. Fortegnelsen skal indeholde en nøjagtig Opgivelse af Ejendommenes Matrikulsnumre, Ejernes Navne, Ejendomsskyldens og Jernbaneskyldens Størrelse. Denne Fortegnelse tilstilles vedkommende Retsbetjent, i København den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret, der paa Ejendommenes Folier i Registrene over Skøde- og Panteprotokollerne lader foretage fornøden Notering om Jernbaneskylden; derefter maa intet Overdragelsesdokument vedrørende Ej endomme ekspederes fra Tinglæsning, uden at der er tilvejebragt Bevis for, at den forfaldne Jernbaneskyld er betalt.
§ 10. Med Hensyn til Vederlag, Dagpenge m. .v. til Vurderingsraadets og Overskyldraadets Medlemmer m. fl. i Anledning af Jernbaneskyldens Paaligning følges Bestemmelserne i Loven af 15. Maj 1903 § 13, 1ste–3die Stykke.
Samtlige Udgifter afholdes forskudsvis af Statskassen. For hvert enkelt Jernbaneanlæg fastsætter Ministeren for offentlige Arbejder efter Forhandling med Finansministeren, hvor stor en Del af Jernbaneskyldens Beløb der anses for nødvendig til Dækning af de med Jernbaneskyldens Ansættelse og Opkrævning forbundne Udgifter. Et dertil svarende Fradrag sker i de Beløb, som efter § § 1 1 og 12 tilfalde andre end Staten.
§ 11. Den indkomne Jernbaneskyld, over hvilken der for hvert enkelt Jernbaneanlæg bliver at føre særskilt Regnskab, indbetales i Statskassen. Efter det i § 10 nævnte Fradrag skal Restbeløbet af Jernbaneskylden aarlig komme Staten og de øvrige i Anlæget interesserede til gode i samme Forhold, som de have ydet Bidrag til Banens Anlæg; de Kommuner, der have bidraget til Anlæg af en Statsbane, faa saaledes Andel i Jernbaneskylden i Forhold til Kommunebidragene; ved Privatbaneanlæg, hvortil I Staten kun har ydet Bidrag til Ekspropriationsudgifterne, faar ligeledes Statskassen Andel i Jernbane skylden i Forhold til Bidragets Størrelse, og ved Privatbaneanlæg, hvor Statskassens Bidrag nyder den samme Ret som de almindelige Bidrag fra Kommuner eller private, jfr. Lov Nr. 156 af 27. Maj 1908 § 9, indgaa de Kapitalbeløb, som aarlig tilfalde Banen af Jernbaneskylden, i paagældende Baneselskabs Kasse.
§ 12. Hvad særlig angaar Privatbaneanlæg, der udføres uden Tilskud af Statskassen, og for hvis Vedkommende Ministeren for offentlige Arbejder har fastsat, at Jernbaneskyld skal svares, jfr., § 1, foretages dennes Paaligning og Opkrævning m. v. paa samme Maade som fastsat for de øvrige Baner. Privatbaneselskabet erstatter Statskassen de dermed forbundne Udgifter, derunder et af Ministeren fastsat Vederlag til vedkommende Embedsmand for J ernbaneskyldens Opkrævning, jfr. § 10.
§ 13. Aktier i et Privatbaneselskab, der oppebærer Jernbaneskyld, skulle, naar de udstedes til andre end Stat og Kommune, lyde paa Navn og noteres i Baneselskabets Bøger, De maa ikke transporteres til Ihændehaverne og kunne naar som helst indkaldes af Baneselskabet til Indløsning med deres Paalydende, for saa vidt Stat eller Kommune ogsaa er Aktiehaver i Selskabet. Er Banen anlagt udelukkende for private Midler, og Baneselskabet ligeledes oppebærer Jernbaneskyld, skal samme Regel være anvendelig, dog at Indløsningsretten i saa .Fald tilkommer Staten i Forening med de Kommuner, hvorigennem Banen føres.
§ 14. Saafremt Jernbaneskylden for hvert enkelt Baneanlæg skulde indbringe et større Beløb end en Sum, svarende til Banens Anlægsudgift uden Tillæg af Rente, vil det ved Lov være nærmere at fastsætte, hvorledes der skal forholdes med det overskydende.
§ 15. Den i Lov Nr. 156 af 27. Maj 1908 § 14 indeholdte Bestemmelse, hvorefter der ikke vil være at svare Jernbaneskyld af Værdistigning, hidrørende fra Anlæget af Dobbeltsporet paa Banestrækningen Nyborg–Strib eller fra Ombygningen af Vejle–Give Banen, ophæves.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-31, 2025-07-31
| 4,148
|
wikisource_35666
|
Placat angaaende en forenet medicinsk-chirurgisk Examen m.m.
Vi Frederik den Sjette, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt: At Vi, for at tilveiebringe en hensigtsmæssig indbyrdes Forbindelse mellem de tvende Læreanstalter for de medicinsk-chirurgiske Videnskaber, som findes i Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn, og derved forøge begge Anstalters Virksomhed til Gavn for disse Videnskaber og sammes Anvendelse, have besluttet og herved allernaadigst befale, som følger:
§ 1. I Stedet for den særskilte medicinske og særskilte chirurgiske Examen, som hidtil har fundet Sted deels ved Kjøbenhavns Universitet deels ved det chirurgiske Academie, skulle for Fremtiden De, der ville erhverve Adgang til Læge-Embeder eller til licentiam practicandi, prøves i samtlige Lægevidenskaben vedkommende Fag udi en forenet Examen under Navn af Læge-Examen eller examen medico-chirurgicum, hvilken Examen holdes, deels ved Universitetet af Professorerne ved det medicinske Facultet, deels ved det chirurgiske Academie af Samems Professorer, alt i de Fag, som i denne Vor Anordnings § 4 blive bestemte for enhver af disse Læreanstalter.
§ 2. Med den saaledes anordnede Examen for Læger skeer begyndelse i forestaaende Foraar; dog skulle ved Siden heraf endnu til samme Tid afholdes Examina ved begge Læreanstalter efter de hidtil gjeldende Regler med samme Ret for den Examinerede som hidtil, ligesom det indtil Foraaret 1839 tilstedes de ved Akademiet eller Facultetet Examinerede at tage særskilt Examen ved den Læreanstalt, hvor den Paagjeldende ikke forhen er prøvet. Fra Efteraaret 1838 blievr derimod, med den sidstnævnte Undtagelse, ene afholdt den combinerede Læge-Examen.
§ 3. Til foranførte lægevidenskabelæige Examen skulle ikkun De have Adgang, der ved Kjøbenhavns Universitet have taget examen artium og examen philologico-philosophicum, eller som, efter at være immatriculerede ved et andet Universitet, have ved Kjøbenhavns Universitet underkastet sig den ved aller høieste Resolution ad 22de Novbr. 1833 - der under 20de December samme Aar af den Kongelige Direction for Universitetet og de lærde Skoler er bragt til almindelig Kundskab - foreskrevne Præmilinær-Examen. Imidlertid gjøres herfra undtagelse for Dem, der allerede ere inscriberede som Studerende ved bemeldte Academie, eller som, inden næste Foraars Cursus begynder, lade sig indskrive og begynde at høre chirurgiske Forelæsninger, hvilke beholde Adgang til at underkaste sig Examen og derefter befordres til Embeder samt udøve medicinsk-chirurgisk Praxis, om de end ikke ere academiske Borgere, dog at denne Adgang ophører med Efteraars-Examen 1842, hvilket skal være den sidste Gang, at Andre, end De, der have aflagt de foranførte foreløbige Prøver ved Universitetet, kunne antages til chirurgisk-medicinsk Examen.
§ 4. Den forenede lægevidenskababelige Examen, der afholdes 2 gange aarligt og samtidig ved begge LÆreanstalter, skal bestaae:
a) i skriftlige Prøver, nemlig een i medicina forensis, een i Chirurgie og een i Therapie. Til Udarbeidelsen af hver af disse tilstaaes der Candidaten 6 Timer. Specimina skrives paa Dansk, med mindre en Candidat, der er født i Hertugdømmerne og ikke har den fornødne Færdighed i det danske Sprog, hellere ønsker at skrive dem i sit Modersmaal, ligesom det og maa være tilladt, at skrive Udarbeidelserne i Chirurgie og Therapie paa Latin; b) i anatomiske Dissectioner; c) i clinisk Prøve: een i Chirurgie og een i Therapie. Sygejournalen dicteres paa Latin, med mindre Candidaten er i det Tilfælde, som omhandles i § 3 sidste membrum, da den dicteres i hans Modersmaal, og d) i mundtlig Prøve, der holdes paa Dansk eller, naar Candidaten er født i Hertugdømmerne og han ønsker det, paa Tydsk. Prøven foretages med 2 Candidater i 2 Dage, saaledes at enhver af dem examineres begge Dagene, den ene Dag i 3, den anden i 4 Timer, nemlig i Anatomie, chirurgisk Pathologie og chirurgiske Operationer af Academiets Professorer; i Physiologie, Pharmacologie med Botanik og Chemie, Pathologie og Therapie, Accouchement, Børne- og Fruentimmer-Sygdomme af Lærerne ved Facultetet.
De skriftlige Prøver bedømmes af samtlige Professorer, og Spørgsmaalet i medicina forensis gives vexelvis af Academiet og Facultetet.
§ 5. Under Examinationen ved enhver af fornævnte lægevidenskabelige Læreanstalter skal stedse i ethvert Fag, foruden den examinerende Professor, en af den anden Læreanstalts Professorer og endnu en anden anseet Læge være tilstede for med Examinator at bestemme den Characteer, som tilkomemr Candidaten. Antallet af de Mænd, der saaledes, foruden selve Læreanstaltens Proffesorer, skulle deeltaeg i den lægevidenskabelige Examen, skal stedse være ni, og bestaae af de blandt Vort Sundhedds-Collegiums Medlemmer, der ei ere ansatet ved nogen af bemeldte Læreanstalter, samt af Stadsphysicus i Vor Kongelige Residensstad Kjøbenhavn, og derhos af saamange andre dertil af Sundheds-Collegiet udnævnte duelige Mænd, som behøves for at tilveiebringe det ovennævnte Tal, hvilke tilforordnede Medlemmer hver Gang udnævnes paa 2 Aar. Derimod blive de nu brugelige Examens-Protocoller ikke længere at føre.
§ 6. Hoved Characteren, der efter de af Examinatorerne vedtagne bestemte Regler uddrages af de specielle Characterer for hver Prøve, bliver een af følgende: 1ste med Udmærkelse (Laudabilis et quidem eregie), 1ste (Laudabilis), 2den med Fortrin (Haud illaudabilis primi gradus), 2den (Haud illaudabilis secundi gradus), og 3die (Non contemnendus). 1ste Characteer kan ikke tildeles nogen, som for nogensomhelst Prøve har erholdt 3die Characteer.
§ 7. Om Examens Udfald meddeles der Candidaten et paa stemplet Papiir af 4de Klasse No. 5 udstedt Testimonium, underskrevet af begge Læreanstalters Professorer og forsynet med begges Segl, hvorimod han fritages for at løse det ellers befalede Testimonium publicum af Universitetet.
Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette.
Givet i Vor Kongelige Residensstad Kjøbenhavn, den 30te Januar 1838.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
FREDERIK R.
Stemann. Ørsted. Lassen. Lange. Hansen. Bentzen.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-31, 2025-07-31
| 2,057
|
wikisource_35668
|
Lov om Udvidelse af nogle for Danmark udkomne almindelige Anordninger og Love til Færøerne
Efternævnte for Danmark udkomne almindelige Anordninger og Love skulle være anvendelige for Færøerne.
1. Forordning af 24de April 1839, hvorved Forordningen af 26de October 1804 og Placat af 14de December s. A., som angaae Gjældsforpligtelser, der indgaaes af Umyndige og Mindreaarige, forandres.
2. Cancellie-Placat af 28de Januar (allerhøiest Resolution af 17de Januar) 1840, angaaende Udlændinges Ret til Lægepraxis, naar de have underkastet sig Examen her i Landet.
3. Placat af 23de Mai s. A., indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende nogle, Apellen i criminelle Sager vedkommende, Punkter.
4. Forordning af 16de Deeember s. A., angaaende nødvendig Appel i criminelle Sager.
5. Placat af 16de December s. A., angaaende en Jndskrænkning i den de ugifte Bønderkarle paahvilende Forpligtelse til at tage fast Tjeneste. Og vil Placaten være anvendelig ogsaa med Hensyn til de i Thorshavn bosatte Mandspersoner, for hvilke særegne Bestemmelser indeholdes i Forordning af 21de Mai 1777 § 9.
6. Placat af 10de April 1841, angaaende Kundgjørelse af Øvrighedsresolutioner, hvorved en ellers myndig Person sættes i Umyndigheds-Tilstand, samt af Opbuds- og Fallit-Erklæringer, dog saaledes, at N. L. 3–19–1 eller 42 træder i Stedet for Lovens 3–17–1 eller 42 i Placatens § 1, at den i samme Paragraph ommeldte Kundgjørelse til Thinge skal skee ved første eller andet Thing, og at Læsning ved Kirkestævne træder i Stedet for Bekjendtgjørelse i Aviserne, hvad enten den Paagjeldende hører til Landalmuen eller ikke.
7. Forordning af 28de Juli 1841, indeholdende nærmere Bestemmelser om Underpant i rørligt Gods, m. m., dog træder N. L. 5–3–39 i Stedet for D. L. 5–3–28 i Forordningens ! I, og den i samme Paragraph foreskrevne Tidsfrist af 12 Uger fra Anordningens Dato forandres for Færøerne til Aar og Dag fra denne Lovs Dato.
8. Forordning af 8de September s. A., indeholdende nærmere Bestemmelser· om Beviset i criminelle Sager.
9. Placat af 24de i s. M., indeholdende, hvorledes den i visse Tilfælde skal ansees,der findes i Besiddelse af stjaalne Koster, m. m.; dog vil i Stedet for § 2 træde, følgende Bestemmelse:
* „Hvor Straf efter foranforte Bestemmelse finder Sted, kan ingen særskilt Mulct anvendes- for den Overtrædelse, der i det udviste Forhold maattet indeholdes af Loven eller de Anordninger, hvorved det forbydes at kjøbe eller paa anden Maade at tilsorhandle sig Noget af visse Personer. Derimod ville bemeldte Anordninger fremdeles være at anvende, hvor den mod samme stridende Handel ikke tillige findes at kunne indbefattes under Placatens § 1.”
10. Forordning af 6te April 1842 angaaendede Tvangsmidler ved Hjælp af hvilke de Domme, der gaae ud paa enten at foretage eller efterlade en Handling, kunne gjøres gjældende m. m.; dog at den i § 7 foreskrevne Tidsfrist af 8 Dage, inden hvilken der skal indgives Klage til Forligelsescommissionen, forlænges til 6 Uger, og at der i Stedet for den i § 9 ommeldte Tidsfrist, inden hvilken Domhaveren ei kan gjøre sin Ret gjældende, træder en Frist af 8 Maaneder, saafremt Dommen forkyndes i Tidsrummet fra 1ste September til Udgangen af April, og af 3 Maaneder, naar Forkyndelsen skeer i den øvrige Tid af Aaret.
11. Forordning af 25de Juni 1842, angaaende en forandret Formular til Formaningstalen ved Eds Aflæggelse for Retten.
12. Placat af 12te Juli 1843, betrgeffende Collisioner imellem Udlægshaveres Ret i Løsøre.
13. Placat af 10de November 1843, indeholdende nærmere Bestemmelse af Forordning af 3die Juni 1796 § 42; dog vil i Stedet for § 1 træde følgende Bestemmelse:
* „I de Sager, hvori der er tilstaaet Nogen fri Proces, skal det herefter ikke paalæggees Modparten at betale Salær til den Mand, der af Øvrigheden maatte beskikkes til at udføre Sagen for den beneficerede Part, med mindre Sagen findes at være af den Beskaffenhed, at han efter Retfærdighedens Grundsætninger bør dømmes til at erstatte Processens Omkostninger.”
14. Forordning af 2lde Juni 1844, angaaende den Tilbagesøgningsret, som i Fremtiden skal tilkomme den ældre Eier af kongelige Obligationer og andre offentlige Pengeeffecter fra yngre Besiddere.
15. Forordning af 8de Januar 1845, angaaende Ophævelse fra 1ste Januar 1845 af det ved Fdg. af 12te Juni 1770 for Kongeriget Danmark befalede Extrapaabud af Embedsindkomster, dog saaledes, at den i førstnævnrte Forordning givne Bestemmelse kommer til Anvendelse med Hensyn til det paa Færøerne ved Forordning for Norge af 12te Juni 1770 befalede Extrapabud af Embedsindkomster.
16. Forordning af 23de April s. A., om Jords Afstaaelse til Kirkegaardes Udvidelse; dog saaledes, at kongelig Resoluation af 16de October 1833, fremdeles bliver gjældende, at det i § 9 ommeldte Pligtarbeide ydes efter N. L. 2–21–60 og de særligt for Færøerne givne Bestemmelser, samt at §§ 5 og 7 bortfalde.
17. Cancellie-Placat af 27de Novernber (allerhøiest Resolution af 10de November) s. A., angaaende det Gebyr, der bliver at erlægge til Notarius publicus for Anmeldelser af Søprotester, m. m; dog at den Betaling, som, naar Attest begjæres angaaende Anmeldelsen af en Søprotest, bliver at erlægge foruden de i Placaten nævnte 54 ß., bestemmes til 80 ß., at 20 pCt. Afgift bortfalder, og at Notarius, naar en virkelig Protest begjæres, derfor bør nyde Betaling efter Sportelreglementet af 30te Marts 1886 § 54.
18. Cancellie-Placat af ZOte December (allerhøiest Resolution af 8de Novembm s. A» angaaende Ophævelsen af den ved Rescript af 10de April 1745 paabudne Afkortning af 5 pCt. i visse Embedsgager.
19. Placat af 17de Februar 1847, angaaende Salær for Høiesteretsadvocaterne i de Justitssager, de udføre som Defensorer.
20. Lov af 5te April 1850, om fremmede Jøders Adgang til at opholde sig her i Riget.
21. Lov af 25de i s. M., der fastsætter, at de tidligere i visse Tilfælde befalede Bekjendtgjørelser i den altonaiske Mercur, de hamborgske Aviser og paa Hamborgs Børs skulle bortfalde.
22. Lov af 30te Juni s. A. om Anviisning af Gage og deslige, samt om Forskud.
23. Lov af 29de December s. A., om Anvendelsen af de forskjellige Arter af Strafarbeide.
24. Lov af 3die Januar 1851, om Pressens Brug; dog vil i Stedet for § 11 træde følgende Bestemmelse:
* „Enhver, der i et periodisk Skrift anseer sig personligt angreben, eller som ønsker at berigtige ham vedkommende Meddelelser i Skriftet, kan i dette fordre uden Betaling optagen en Bekjendtgjørelse om Sags Anlæg i Anledning af Angrebet saavelsom om Sagens Udfuld, eller en Berigtigelse, der dog ikke maa optage mere end ¼ Nummer, eller en Henviisning til en Berigtigelfe i et andet Skrift. Denne Optagelse skal skee i et af de to første Nurnmere af Skriftet, som udgives, efterat Optagelsen beviisligt er forlangt; dog skal Udgiveren ikke i noget Tilfælde være forpligtet til i et Nummer at optage flere saadanne Bekjendtgjørelser eller Berigtigelser, end der kunde faae Plads paa en Fjerredeel af Nummeret. Undladelse af at efterkomme denne, Forpligtelse straffes med Boder fra 20 til 100 Rbd., og den begiærte Optagelse kan fremtvinges ved daglig Mulct efter Rettens Kjendelse.”
25. Pensionslov af 5te Januar l851.
26. Lov af s. D. om Embedsmænds Forpligtelse til at sikkre deres Enker Overlevelsesrenter.
|
wikisource
|
2025-08-18
|
2025-07-31, 2025-07-31
| 2,614
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.